I løbet af de sidste fire løb af den International Grand Prix Serie 2017 kom der endelig en dansk finale plads, og med massere af dramatik og spænding blev der fundet en vinder.

Niende Løb i Tyskland d. 9/09/2017

Med kun 1 dansker til Start i form af Peter Kildemand var der ikke store håb for en dansk succes i Tyskland på Bergring Arena.

Peter Kildemand kom godt fra start med 2 andenpladser og en tredjeplads, og med en sejr i hans fjerde heat lå han til en semifinale plads, det krævede dog minimum 1 point i sit sidste heat hvor han fik en anden plads og derved sikrede sig en semifinale plads. Igen formåede han dog ikke at køre sig videre fra semifinalen og måtte igen se sin aften slutte for tidligt efter en ellers god aften der kastede 10 point af sig.

Tiende Løb i Stockholm d. 23/09/2017

I sæsonens tidligere løb i Sverige havde danskerne haft en svær aften, og denne gang var det igen kun med Peter Kildemand til start som skulle prøve at sikre sig årets første finaleplads i Stockholm.

Han startede dog ud med en fjerdeplads, og så troede man det skulle ende som sidst i Sverige, men god kørsel i hans andet og tredje heat gav ham en første og andenplads, og så kunne man begynde at håbe igen. Hans næste 2 heats gav ham 3 point og så var han oppe på 10 point igen og sikrede sig en semifinale plads. Det var hans fjerde semifinale plads i løbet af året, og indtil videre havde han ikke haft held til at kvalificere sig til finalen, men efter at både Chris Holder og Emil Sayfutdinov blev diskvalificeret, så kunne han via en andenplads sikre sig årets første finale plads. I finalen kunne han dog ikke hamle op med de andre og missede lige præcis en podie plads.

Elvte Løb i Polen d. 7/10/2017

Sæsonens elvte løb skulle blive det tredje i Polen hvor MotoArena I Torun lagde bane til den eneste dansker Peter Kildemand.

Peter Kildemand startede med en fjerdeplads, hvilket skulle ende med at koste ham en plads i semifinalen. Han fulgte op med to flotte andenpladser, en tredjeplads og sluttede flot af med en heat sejr, men det var desværre ikke nok til at sikre sig en plads i finalen eftersom han sluttede med 8 point på en niendeplads.

Tolvte Løb i Australian d. 28/10/2017

Sæsonens sidste løb var i Australien hvor Jason Doyle skulle forsøge at vinde hans første Speedway Grand Prix på hjemmebane foran et fyldt stadium.

Igen var kun Peter Kildemand til start af danskere, og med 2 andenpladser og 2 tredjepladser i hans første fire heats kunne alt ske inden han skulle ud på sidste femte og sidste heat. Han skulle bruge 2 point for a have en chance og 3 for at være sikker, men en uheldig start resulteret i en diskvalificering, og så stod han tilbage med 6 point og en misset semifinale.

Grand Prix Serien 2017

Som en speedway fan var det fedt med spænding til det sidste, men nøj hvor man dog savner en Nicki Pedersen, Hans Nielsen eller Ole Olsen der kunne sætte fut i de danske klaphatter.

Michael Jepsen Jensen må anses som det danske lyspunkt der giver håb om måske en dag igen at se en dansker øverst på podiet.